Allround-lyd til de eventyrlystne
Bærbar. Hårdfør. Klar til eventyr. Uanset hvor dine eventyr fører dig hen, viser den kompromisløse lydkvalitet fra Beosound Explore dig vejen. Og med den hærdede, ridsefaste og støv- og vandtætte skal i aluminium er højttaleren skabt til at fungere optimalt under selv de hårdeste betingelser.
Hårdfør nok til enhver ekspedition
Beosound Explore er en ultrarobust trådløs højttaler, der er bygget til at følge med dig overalt. Den robuste gummibelagte base og kabinettet i aluminium betyder, at den kan placeres sikkert på alle overflader – uanset om du befinder dig på en mudret campingplads eller en sandstrand – og det omhyggeligt konstruerede indvendige design beskytter mod skader ved fald. Høj ydeevne og robusthed præger alle elementer i konstruktionen, lige fra den anodiserede skal i aluminium, der er udviklet i Fabrikshal 5 i Struer, til den vandtætte rem og karabinhagen.
Suveræn lyd – også i det fri
Beosound Explore har en overraskende kraftfuld bas i forhold til sin størrelse og en rækkevidde, der overgår alle forventninger. Gitteret er præcisionsskåret for at levere True360-lyd, der drives af to toptunede 1,8″ fuldtoneenheder. Du får altid en fyldig lyd, uanset om du placerer Beosound Explore midt på din og dine venners camp, hænger den i teltet eller sætter den på en klippehylde halvvejs oppe ad et bjerg.